top graphic
top graphic
Picture of clouds
top graphic
item1

Sitemap

FIFe World Show 2000
item5

Endnu en Korat Triumf!

catgifJeg er ikke helt sikker på hvor jeg skal begynde eller slutte - jeg er forvirret og dødtræt - og alene. Ligesom sidste år - denne gang er det bare i Prag.

Mit ophold i Prag begyndte fredag aften. Kattene og jeg blev installeret på hotellet.

Lørdag morgen ankom vi til udstillingshallen - en stor og luftig hal. Burene var arrangeret i alfabetisk rækkefølge ordnet efter ejernes efternavne - enkelt!

Donatella (den anden Korat udstiller) og jeg fandt hinanden efter noget tid - bussen fra Italien var en del forsinket.

Vores dommer var Mme Milcent - en sød og rar dame som behandler kattene godt (bortset fra en uvane med at holde dem som om de var små børn - under forbenene med resten af kroppen dinglende - ikke en stilling Korater nyder særligt :))) ), selvom hun ikke har den store erfaring i at dømme Korater, så vidt vi ved. Mme Milcent skulle dømme 23 katte før Koraterne, så vi fandt et sted at spise morgenmad og snakke - vi havde meget at snakke om! Efter hun havde spist frokost, kaldte Mme Milcent Koraterne op til bedømmelse.

Den første på bordet var EC Primprau's Blue Emerald (alias Emmy) for sin Ærespræmie - til min store glæde og overraskelse opførte hun sig eksemplarisk uden alle de lyde hun ellers plejer at komme med. :)))

Næste kat var GIC Jadeye's Arrogance for CACE - hun fik sit CACE og blev dermed Europa Champion! TILLYKKE!

Primprau's Suay Kanchanaburi (alias Buri) var næste levende billede for CAC - også hun opførte sig nydeligt selvom hun var lidt mere utryg ved situationen.

Jadeye Caput Mundi (alias CM) var næste kat på bordet - imponerende stil!

Sidst men ikke mindst var WW99 EC/GIP Primprau's Meo Hao for CAPE.

Alle Korater fik hvad de kom efter. Der var 4 katte der kunne få BIV - Emmy, Arrogance, Buri og CM. Desværre (og til vores store forundring) blev Arrogance slet ikke taget i betragtning - det tog Mme Milcent 15 minutter (det føltes som evigheder) at vælge hvem hun bedst kunne lide af Emmy og Buri. Endelig bestemte hun sig for Emmy, men BIV gik til CM - TILLYKKE!

Vi var overraskede over dette resultat da vi havde forventet at BIV ville gå til enten Arrogance eller Emmy. CM er meget lovende men på dagen havde en af de to voksne hunkatte været et bedre valg efter vores mening.

Da Mme Milcent skulle NOM kaldte hun Emmy og CM tilbage - begge tabte til to smukke BRI ns.

NU til Meo's triumf! Hun fik sit CAPE og blev NOM - Mme Milcent havde en anden hunkastrat som end ikke blev taget i betragtning.

item6

Ventetiden inden BIS panelerne begyndte søndag morgen var MEGET LANG. Korthårspanelet var det sidste panel da nogle dommere skulle gå tidligt for at nå deres fly. Efterhånden som tiden til korthårspanelet nærmede sig blev vi mere og mere nervøse.

Biagio - Meo's personlige steward - var parat til at håndtere Meo på den bedst mulige måde i panelet - det var en stor trøst! Endelig startede Korthårs Hunkastrat panelet - 7 dommere, 8 NOM hunkastrater - to BRI, to BUR, to CRX, en RUS og Meo. Meo fik 3 stemmer - det var nok til at gøre hende BIS Korthårs Hunkastrat!

Så kom Hankastrat panelet - den finske SOM som har vundet WW flere gange vandt dette panel.

Dommerne havde samme svære valg som sidste år - hvem skulle BIS Korthårskastrat gå til??

Somalien vandt BIS, Meo vandt BOX - samme resultat som sidste år!

WW99 WW00 EC/GIP Primprau's Meo Hao gjorde det igen!

FOR ANDEN GANG I TRÆK

BOX Korthårskastrat ved FIFes Verdensudstilling!

item7

EC.EP. Primprau's Meo Hao
FIFe World Winner 1999 & 2000

Donatella og jeg og Biagio var ude af os selv af lykke!

Må denne succes bære tegn på mange flere store resultater for Korater verden over i fremtiden!

Camilla

den meget stolte opdrætter af en dobbelt Verdensvinder Korat!

DEN ANDEN WW TITEL TIL MIN KORAT PIGE!!!

Hej alle,

Nå, Camilla har allerede sagt det hele. Og tak for den detaljerede rapport! Hvad mere kan jeg sige? At få en WW én gang er allerede noget særligt, men to gange er næsten umuligt at forklare... Jeg flyver stadig højt og billederne af de øjeblikke har været i mine tanker siden... Jeg kan ikke komme i tanke om mere lige nu...

Om tre uger er der en udstilling i Italien hvor "Camilla" forhåbentlig får sit sidste CAPE og opnår titlen Europa Premier. Det bliver hendes sidste udstilling før hun trækker sig tilbage fra udstillingsræset. Der kunne ikke være en bedre måde at slutte en udstillingskarriere på end at komme hjem fra en Verdensudstilling med endu en Verdensvinder titel!

Nu vil jeg gerne takke dommerne som gjorde denne anden Verdensvinder titel mulig!

Der skal også lyde en stor tak til udstillingsarrangørerne for en pragtfuld Verdensudstilling!

Også tak til mine gode venner som har været mig nær og støttet mig og min kat så meget og delt min glæde i det særlige øjeblik!

En særlig tak af mit fulde hjerte til Camilla, min "to benede" ven (gg) for DENNE HELT SÆRLIGE KORAT!!!

Jeg er stolt af min pige WW1999, WW2000, GIP. EC. Primprau's Meo Hao, og håbefuld for fremtiden for denne specielle race!

Donatella

item9
item10

Camilla Baird Primprau's Korat Cattery © 2003

korat3
dkprimpraus2

 

 

item17

 

 

item3 yhst22884754111614207712915895